Direktøren og fiskeren

Vamos a Honduras ! Saa er tiden udloebet i Nicaragua med Team Norway, visa’et inddraget og jeg tager til Honduras imorgen for at faa dykket!

Destinationen er Bay Islands bestaaende af øerne Utila og Roatan. Priserne paa dykningen skulle vaere verdens laveste og selve dykningen skulle vaere weltklasse!

Slutter af med en lille anekdote.

En amerikansk forretningsmand stod på molen i en lille mexicansk fiskerby og så en lokal fisker lægge til kajs. I hans båd var der en kurv fyldt med store herlige tunfisk. Han roste fangsten og spurgte så fiskeren om, hvor længe han havde været om at fange dem.

Mexicaneren: “Åh, et par timer senor.

Forretningsmanden: “Jamen hvorfor blev du da ikke derude, nu du var midt i en stor stime?”

Mexicaneren: “Hvorfor dog det? Vi kan kun spise disse – og her er endog nok tun til mine venner. I morgen fisker jeg måske lidt flere, så jeg har nogle at sælge på torvet. Sådan er mit liv.”

Forretningsmanden: “Jamen hvad gør du så resten dagen? Arbejder du kun et par timer?”

“Ja. Jeg vågner sent, fisker lidt, leger med mine børn, holder siesta med min kone Maria. Og om aftenen tager vi ned i cantinaen, hvor vi spiser gratis fisk fordi jeg leverer dem. Og så spiller jeg guitar med mine venner, drikker lidt for meget og – jo jeg har sørme et godt liv, senor.”

Amerikaneren lyste op:
“Aha – jeg tror jeg kan hjælpe dig! Du burde bruge lidt mere tid på fiskeriet! Så du hver dag kan sælge din høst i storbyen. De betaler bedre, og så kan du købe en større båd. Og når du da fisker en større fangst, kan du snart købe endnu flere både – og måske en dag åbne en stor fiskekonserversfabrik. Det er nemlig dér, pengene er.”

“Tak Senor. Og hvor lang tid vil det så tage, inden jeg får råd til sådan en stor fabrik?”

“Åh en 10 – 20 år, afhængig af, hvor flittig du er.”

Dette velmenende råd gumler mexicaneren lidt på:

“Ok senor – og hvad så?”

“Jo” grinede amerikaneren – og fortsatte.

“Så kan du sælge fabrikken og trække dig tilbage. Købe et hus i en lille fiskerlandsby, hvor du kan sovetil langt op på dagen. Fiske lidt til dig selv og dine venner, have tid til at lege med dine børn, og elske med din kone og så spille guitar med dine venner om aftenen. Se det er succes!”

Hvortil fiskeren sagde
“Ok signor – og alt det har jeg jo allerede! Ak du triste stressede kedsommelige hvide mand.

Oftest er ambitioner blot en dårlig undskyldning for ikke at have modet til at turde være doven.
Det vil sige, nyde livet og selve det at vi er levende.
Der kan jeg vist lære dig noget vigtigt.”

Hr Kreditor

Brev til kreditor

Kære hr. kreditor.

Som svar på deres rykkerskrivelse vil jeg anstændigvis bemærke, at Deres bøn om penge har rørt mig dybt.

De nævner endvidere, at den manglende indbetaling er et problem.

Hertil kan jeg kun konstatere: Min herre, de aner overhovedet ikke hvad økonomiske problemer er.

I 1968 købte jeg et nedlagt savværk på afbetaling. Allerede året efter nedbrændte samme savværk.

Desværre var det ikke længere forsikret, i årene 1970-71 fødte min kone mig to sønner hvoraf den ene er dybt åndssvag.

I 1975 lånte jeg 3000 kroner til udbetaling på en brugt Bedford – lastbil, idet jeg ønskede at slå mig ned som selvstændig vognmand. Desværre var jeg senere samme år impliceret i et mindre færdselsuheld, hvorved jeg beskadigede 12 personbiler, fire huse samt et køleskab af mærket ATLAS og da mit kørekort ved samme lejlighed blev inddraget for en længere periode, var jeg nødsaget til at lukke min vognmandsforretning. Naturligvis med tab.

I begyndelsen af 80-eren købte jeg igen for lånte midler en forladt landbrugsejendom med tilhørende tørvemose samt et stk. ko. Det var min hensigt at ernære mig som selvstændig producent af tørv samt sælge lidt mælk ved stalddøren. Efterspørgslen på tørv var dog aftaget ganske betydeligt siden 2. verdenskrig, hvorfor min tørveproduktion ikke blev helt så profitabel, som jeg forventet, Selv ernærede vi os i det daglige med de fisk, som mine to sønner fangede i en nærliggende sø.

I 1986 kæntrede og sank min båd, hvorved min ene søn druknede. Desværre ikke ham, der var åndssvag.

Båden var, viste det sig, ikke forsikret. Den havde oprindelig en værdi på 766 kroner. Jeg skylder i dag fem år efter stadig godt 8.000 på den.

Efter den tragiske drukneulykke på søen begyndte min kone at dyrke andre mænd. En sen november aften hørte jeg det pusle i laden, hvorpå jeg besluttede mig til at afsløre min kones utroskab. Bevæbnet med mit haglgevær sneg jeg mig ud i laden og skød efter lydene. Det gik desværre ud over min eneste ko, der var dræbt på stedet. Skaderne bevirkede endvidere, at den elektriske installation blev ødelagt, hvorved hele laden nedbrændte totalt.

Kort efter forlod min kone mig.

I 1987 røg landbrugsejendommen på tvangsauktion og senere samme år blev min far alvorligt syg, hvorfor han optog mig som ligeværdig partner i hans korn- og foderstofforretning.

Kort efter døde min far. Manglende momsindbetalinger, oparbejdet skattegæld og almindeligt regnskabsfusk bevirkede, at firmaet krakkede med en gæld på godt 2,6 mio.

Det eneste aktiv, min far efterlod mig var en brugt herrecykel af mærket Remington. Cykelen viste sig senere at være stjålet, hvilket indbragte mig en bøde på 1.200 kr. for hæleri.

Jeg har med fuldt overlæg undladt at nævne de mere alvorlige ulykker, jeg i årenes løb har været ude for, da jeg bestemt ikke ønsker at de skal fatte medlidenhed med mig. Men som tidligere nævnt, så tror jeg ikke, de aner, hvad problemer er. Hvis de blot havde en tiendedel af de problemer som jeg har, så burde de prise dem lykkelig, og jeg håber herefter, at de er både flov og skamfuld over at have belemret mig og postvæsenet med deres smagløse rykkerskrivlser vedr. ussel mammon.

simon-og-fiona-Verdens-Bedste