The Mount Kilimanjaro Trek

Kilimanjaro din gamle luder.

Salle fik ikke set ret meget andet end hans fødder på turen op (og ned), men der var også rigeligt at se til.
Har lavet en illustration af de smaa-problemer han havde med hans bentøj. Ret skal være ret og er vitterligt af hjertet imponeret over hvor højt op han kom. Kan remse alle de forudsætninger op en gang til, der ikke var i orden for at sådan en tur sku’ lykkes, men vil endnu engang refererer til den fine illustration. Stor respekt til ham.

Anatomi af et ben paa Kilimanjaro
Tryk for stort billed af Salle's ben

Toppen blev ikke nået i denne omgang desværre. Klokken 03.30, 150m under summit måtte vores lille ekspedition give op. Totalt dehydreret og drænet for energi, som jeg aldrig har været foer. Der var på dette tidspunkt 20 graders frost, mangel på ilt og en hel utrolig stærk vind på vejen mod toppen, der gjorde frosten enhver værre og hvert et skridt til et mareridt. Vores vanddunker, var frosset til is og den fuldstændig mangel på energi gjorde at Salle faldt i søvn gående(?!?!). Det var ikke fysisk muligt eller ansvarligt at fortsætte.
At gå fra solopgang til solnedgang. At presse sin krop til det yderste. At sove –hvis overhovedet muligt- i frost. At spise bønner morgen-middag-aften.  At græde af smerte. At tænke negative tanker 70% af din vågne tid.
Det kan virke mærkeligt, at frivilligt udsætte sig selv for sådan en omgang. Og det er det også.  Heldigvis vidste jeg denne gang hvad jeg gik ind til, i modsætning til de 21 dage på Mt. Everest jeg brugte med Søren (… og alligevel valgte jeg at gøre det).

 Uden at det skal virke som en frelse, så lærer man af sådan en tur. Om sig selv og sine grænser. Om dagligdagen derhjemme. Det man gennemgår, vil aldrig kunne forstås af folk der ikke har prøvet det. Selv folk der har prøvet det vil have svært med at relaterer til en, da en sådan oplevelse er ekstrem personlig.

Summasummarum fantastisk far&soen tur op ad det skide bjerg!

Nu triller vi rundt i Swaziland, safariturene starter om et par dage.
 

Skattefri Poker

Kilimanjaro – Standard begyndelse

Afgang den 26 januar med udsigt til en laekker 12 timers flyver til Tanzania med en 60 min pause i Frankfurt -lige akkurat tid nok til at kunne klemme 4 frankfurtere ned og komme med daarlige undskyldninger

Lektien fra min sidste tur  jvf. indlaegget Stok Fucking Roulade i Rio burde dog ha’ vaeret: “Lad nu vaer med at bestil en flybillet med transit paa under 1 time. Det gaar galt!”, men en rose er en rose er en rose

Ganske rigtigt, korrekt, vores tur startede med at vi floej fra Kastrup 30 min for sent, det virkede taet paa umuligt at vores tyske nabokammerater skulle kunne faa haandteret vores baggage fra en terminal til en anden, med blot 30 mins varighed.
Sass hev dog en kanin op af hatten og fik indhentet de 30 min. saa-som-saa foer vi landede.

Hvis der er et begreb der hedder “Fordommen der bekraefter undtagelsen af reglen om fordomme fra en tolerant persons synspunkt” kan det daekke over vores 60 min i Frankfurt. For nej hvor var det bare en uretfaerdig og led joke.

Vi kommer over til vores check-in ca. 30 min foer vores fly skal lette og vi bliver fortalt at vores fly er ude paa banen og at vi ikke kan komme med. WHAT! (??!!).

Det skulle senere vise sig at de 2 inkompetente, forsmaaede, og initiativloese skrankepaver der fik fremstammet dette -paa et engelsk min lille faetter Rolf vil ha flovet sig over- tog f-e-j-l.

Fuck jer og vi loeb ud mod gaten. Kom til paskontrollen, forpustet, med passet fremme.
Skrankepave x2 med overskaeg sad dog trygt paa hans trone og hamrede hans knytnaeve i disken samtidig med han skreg Passkontrolle . Tiden gik og han sad veltilfreds med vores pas i haanden, tiden gik stadig, ARG.
Efter at hans oejenbryn havde loeftet sig et par gange fik vi passet tilbage og ku’ fortsaette. Jawohl.

Ved gaten blev vi afvist, slut, intet at goere.
Svar:Flyet er fyldt, flyet er vaek.
har i billetter? Ja, ok, hva saa? Vi skulle vise vores tanzania -> Sydafrika billet for at komme med?
“men den ligger i vores kuffert?”, Svar: intet at goere.
“Laan mig jeres PC saa finder jeg den paa mailen?” Svar: Niks, vi har ikke internet,  intet at goere.
“Tykke skrankepave x3 lad mig snakke med din chef.”

…og saa kom chefen og saa kom vi igennem og saa fandt vi ud af flyet var 2 timer forsinket og saa lige et tak til de 2 forsmaaede initiativloese check-in stewarder, der var ved at oedelaegge vores ferie totalt, tommel op!

Vi spoler forbi flyturen og til ankomst i Tanzania lufthavn. Noget af det bedste ved at starte en ferie er sekundet hvor man kommer ud af fuglen og bliver moedt af den trykkende varme. Saa ved man -ligesom duften af hvidloeg paa tom mave- at der venter en noget godt. Oplevelsen som beskrevet tidligere bliver sat i perspektiv.
Det er sku’ et eller andet sted svaert at hidse sig op over noget.  Selv uheld, det ok. Christ jeg saetter pris paa at rejse.

Naar dette er sagt var vi dog langt fra faerdige med det miserable, der vil praege denne blog og den naeste. Hvorfor?
1. det saelger bedre, 2. det er sjovere at skrive om (tragisk), 3. det skete.

Min kuffert kom, Salle’s gjorde ikke. Store problemer. Alt, ALT! toej der skulle bruges til 6 dages bjergbestigning var i den kuffert (lige en tak til Frankfurt for at stave ordet ironi for os).
Da  vi vil claime vores tabte baggage, fandt vi ud af at Kastrup ikke havde givet os kvittering for kufferten. “…og gud sagde, lad der blive…”

Intet at goere. Jeg laante Salle et par bukser, vores trekkingbureau laaente ham troejer og lidt til og i en skrabet udgave tog vi de foerste trin op af det 5875 meters hoeje bjerg.

Som Salle sagde: Det skal nok gaa, (fik i den?) det er vel bare en gangsti vi skal op ad.

Han blev klogere…

Beretningen om hvordan turen gik, kommer en af dagene, men kig just billeder imens

Mount Kilimanjaro – turen starter med K

Efter 9 lange i staden tager jeg med Salle paa tur til mit kontinent nummer 5.

Planen er vidst ligesaa diffus som planen nu engang altid har vaeret, dog er tre ting arrangeret, flybilletter, turen til toppen og et lufthavnshotel i Dar Es Salaam.

At naa op i de samme hoejder som jeg var i ved Mount Everest basecamp, bliver uden tvivl en oplevelse – og oplevelsen bliver ikke mindre af at goere det med sin far. Vi besaetter den sydlige halvkugles hoejeste punkt den 31. januar omkring frokosttid. Hvis noget skulle gaa galt, er der ikke det photoshop ikke kan klare.


Kilimanjaro
You are
I am
Melting.

Those patterns etched into your face
Are tears carved under my eyes
Draining through the mask.

A glacial screen
The landscape of my life
Frozen into the familiar.

Snow-cap
Washing away
As men in their folly
Plunder the spoils of the earth.
Face-to-face you say
Do not weep for me
Weep for yourself
And for your children.
For the Sahara
And its spreading.

For your soul
Marooned on an
Island of dreams
Unfulfilled.

/Hana Njau-Okolo