Vamos a Iquitos og mødet med Shamaner og Ayahuasca

Så er tiden kommet til ferie! …og så lige en konstatering, nogle ting bliver aldrig anderledes.
Sidder her kl 04.00 og kæmper for at skrive de sidste 4 sider af en 8 siders opgave der skal afleveres om 6 små timer. Forhelvede da. Altid noget man kan høre Formiddagen med Adam og Sara på P3. Globaliseringen er velkommen. Stempel-kaffe-kanden kører også pænt godt! Nå tilbage til ferien. (…og denne blog, der jo er en overspringshandling)Ayahuasca Ceremoni Shaman

Jeg tager i junglen om cirkus tolv timer. Tager afsted med Anna og Victor -mine flatmates- og vi tager det hele lidt autonomt. Vi har 10 dages ferie, flyver hjem fra Iquitos den 26 sep.
For at komme til Iquitos skal man tage båd eller fly. Vi vælger at tage en bus fra Lima i 30 timer op til Tarapoto hvorfra vi skal med en lille cargo båd ind igennem amazonas. Der er nada luksus og den står på hængekøje om natten godt dækket til, så malaria myggene ikke stikker. Ikke for at gøre jer bekymrede, men den hedder ingen malaria piller og ingen gul feber vaccination! Undskyld. Har været lidt stresset.

Hvad jeg ved om Iquitos udover den er pænt isoleret? Der er hamrende mange damer. Det siges at ca. 75% af beboerne i Iquitos er kvinder. Gud skabte kvinderne og de har skabt sig lige siden. Skal nok blive forfærdeligt.

Udover Iquitos skal vi jo igennem junglen med den her båd. Bådturen i et stræk tager 3 dage i sneglefart. Vi bryder den op i et par omgange og hopper af båden for at gå på opdagelse i junglen. Vi har nemlig et mål. At opspore en shaman. Jeg vil hammer gerne prøve Ayahuasca. Har gået og haft overvejelser om det de sidste 2 år siden jeg var her sidst. Nu skal det være!
Har forberedt mig godt på det, så det ikke bare bliver noget dum-turist-tager-kokus agtig farce. Mit liv kommer til at ændre sig i en før-ayahuasca og en efter-ayahuasca del.

Når man tager Ayahuasca, plejer man normalt at kaste det op, og en gang imellem skider man lidt i bukserne. Mødte dog en pige igår der havde prøvet Ayahuasca hos en Shaman i Bolivia. Hun var dog blevet rigtig gode venner med det Ayahuasca hun havde i maven, så hun følte hun vil forråde ayahuasca’en hvis hun brækkede sig. Det var før hun så en masse fine dyr komme ned fra himlen, der hilste på hende.

Nå vil tilbage til opgaven. Har lagt en youtube video på bloggen her med lidt video fra en ayahuasca session. Velproduceret.

Har ovenikøbet fundet lidt billeder fra tidernes morgen