Paa varmt vand og kiks!

- en novelle af Søren Ø. A. og Verdens Bedste, august 06

Laenge ventet kommer her en fantastisk beretning om 2 ungersvende’s rejse i Sydoest asien!
(plus 36 billeder i hoej hoej klasse, nyd dem og billedteksterne!)

Lidt aber, lidt surfing, lidt trekking! Sumatra, en stor stor oe i Indonesien… det var planen i sidste blog…meget er der sket siden!!!

Som sagt ville vi til Indonesien, naermere betegnet Sumatra der er en kaempe oe ude paa indonesiens vestkyst! Der var bare liiii et par ting der skulle klares inden…
Manjana, manjana… har hidtil (og er det stadig) vaeret vores motto, og derfor ville vi ikke vaere bundet af en returbillet fra indo selvom det var paakraevet. Efter lidt snikken snakken frem og tilbage med den soede service medarbejder hos air-asia fik vi det dog ogsaa paa plads. Dog fralagde de sig alt ansvar, og det var vores eget problem hvis vi ikke kunne komme ind i landet!
Som i hoerte i den foregaaende blog, har vi jo paa det sidste haft to stalkere med os. frk. Thea og hr. Kasper… meget fine mennesker, meeen.. lidt en klump om benene.. hehe.! saa da vi skal til at tjecke in, opdager damen ved skranken at Theas pas ikke er helt gyldigt mere… UPS!!
Dvs. Thea havde tjekket hjemmefra at det foerst udloeb i 2007, hun havde bare ikke lige fanget den vigtige detalje at det var januar 2007! Og som regel naar man rejser, skal ens pas vaere gyldig mindst 6 mdr. efter hjemkomst…
Hmm igen fralaegger flyselskabet sig alt ansvar, og giver ingen garanti for hvad der vil ske i indo! En super smuk flyvetur, og vi var da ogsaa heldige at undgaa nogle som helst problemer med at komme ind i landet… super!

Saa her var vi saa! padang lufthavn, midt ude i ingenting… saa paa en godt laesset lokal bus ind til Padang city.
Vi ved jo ikke rigtig hvad vi skal her eller hvor vi skal begaa os hen ad, saa godt loaded med alt vores baggage gaar vi langs kysten ned af gaderne! For at sige det mildt, stopper trafikken helt alle steder vi bevaeger os hen! Folk holder ind til siden bare for at kigge paa os!
– meget speciel foelelse, men okay men med vores look forstaar man dem jo egentlig godt.
Vi fortsaetter lidt derudaf, og ifoelge lonely planet bogen skulle der ligge en havn i naerheden hvorfra vi ville kunne komme til Mentawi Island (Et af de bedste steder i verden at surfe) Vi finder havnen og havnekontoret og faar at vide at baaden vil sejle kl 8 om aftenen og at turen ville vare 10 timer. hmm… kl er 10 om formiddagen tror lige der skal draebes nogle timer.

Som sagt saa gjort. Vi fandt et laekkert pizzaria, hvor vi slog os ned med alt vores oppakning, da maden er indtaget sidder vi og haenger lidt, godt traette og godt proppet efter at have fortaeret en laekker Meat Lovers, mmm med pepperoni, ham, bacon, chicken, mmm! imellem tiden er der kommet to hvide fyre ind. Faktisk de foerste og eneste vi har set i Padang (og det sku vise sig ogsaa at blive de sidste). De ligner et par rigtige surferdudes, saa vi beslutter os for lige at slaa en snak af med dem og maaske blive lidt klogere.

Meget Klogere!!! Det viser sig den ene af de to gutter ejer et surfer sted paa Mentawai Island og de begge er rimelig proff og har surfet i mere end 20 aar. Der hvor vi havde i sinde at tage til- Mentawai Island- fortaeller de os er et sted hvor man kun tager hvis man har en million dollars!!! Dvs. en dag paa en surf camp loeber sig op i flere tusinde kroner. Ikke ligefrem noget der passer godt ind i vores budget!
Oen er privat ejet og et sted hvor folk tager ud i kaempe speedbaaade og surfer paa rev! Lettere skuffet indser vi, at det nok ikke er der vi skal ud… Men vi giver ikke op saa let!

Vi vil istedet proeve en anden oe der ligger laengere nordpaa, Nias. Den gode Thea og den gode Kasper var paa det tidspunkt ved at have faaet nok (ho ho), saa de besluttede sig at tage tilbage til KL og maaske til Langkawi eller noget i den stil, i ved – rigtig kaereste ferie. Ihvertfald bestilte de en flybillet til dagen efter og lejede samtidig et hotelvaerelse hvor de skulle vaere natten over. Det blev lige vores redning…! En pool var lige hvad vi havde brug for efter denne rejsen frem og tilbage. Efter en times badning og fuld genopladet, tager vi afsked med parret. Har vaeret hyggeligt at rejse lidt sammen, i kan godt se frem til spaendende ekspeditioner med BS. i fremtiden. Kan ogsaa godt afsloere her paa bloggen at Kasper trak os til siden inden vi tog afsted og sagde aerligt at “Indonesien havde vaeret det fedeste land han nogensinde havde besoegt!” Vi vaelger at tro paa ham!

Saa nu er vi kun os to tilbage!
Soeren og Verdens Bedste, Verdens Bedste og Soeren!

-lige en sidebemaerkning, de naeste par afsnit af denne blog handler om vores indonesien tur og er paent lang, det der udspillede sig i disse dage er bestemt ikke for boern. Laes det som den gyser det er eller hop ned til Kuala Lumpur afsnittet!!! Dette er din sidste advarsel-

Vi fik arangeret noget transport fra byen Padang, til byen Sibolga nordpaa. Derfra skulle det vaere muligt at komme ud paa oen kaldet Nias saa vi kunne komme til at surfe lidt. Nias skulle eftersigende vaeret et super surfsted hvor det samtidig ogsaa vil vaere muligt at kunne holde et budget. Lige noget for os.

Kom ombord paa denne minibus der skulle fragte os til havnebyen Sibolga. En minibus af typen vi efterhaanden er godt bekendt med og vi snakker ikke luksusklassen her!! Men baggagen om bagi, og os op paa forsaedet… et paent haardt forsaede skal det lige siges!- og pladsen i saadan en bus er bygget efter indo-stoerrelse, saa der gik ikke lang tid foer vi erfarede at vi ikke ville holde laenge paa denne plads (bankede hovedet mod loftet ved hvert lille bumb:/).
Engelsk er ikke ligefrem deres staerke side, men efter en god diskussion med lidt tegnsprog og nogle mumle lyde fik vi os dog kaempet frem til en anden plads bag i den lille bus. Godt laesset med baggage, hoens og en lille mistanke om et vaaben i handskerummet var vi paa vej mod Nias.
Det viste sig at blive nogle lange timer.

Det var ikke ligefrem folk vi stolede paa som vi koerte med, saa vi var noed til at holde os vaagne. Men paa den anden side var det at sove heller ikke noget man bare lige gjorde, for der blev koert godt til paa de smaa bjergveje og vi floej paa det naermeste rundt paa saederne.
Varmt vand og kiks, morgen, middag og aften. Det var alt hvad vi havde at leve af.
Efter en otte timers tid var vi stadig paa vej, godt oemme bagi og noget oere i hovedet. Det var nu helt moerkt udenfor, og de modkoerende bilers lys blendede konstant. Tror vores chauffoer var ligeglad, for han fortsatte med den samme hastighed og hasaderet koersel. Forestil jer at man koerer paa en FULDSTAENDIG moerk vej og chauffoeren saa begynder at lege “Kylling” med de modkoerende, det skete faktisk paa denne tur til stor morskab for ham. Skraemmende at fraese mod et par taendte forlygter, for saa at undvige i sidste sekund.

Lidt laengere fremme paa vejen gik der folk rundt med lygter, og der holdte biler i begge sider af vejen. Det viste sig at vaere politiet der lavede razzia, og adskillige biler blev hevet ind til siden og blev lyst igennem og fik checket papirer. Vi slap heldigvis meget smertefrit igennem og forsatte vores tur til sibolga. Skal lige siges at politiet i indo, ikke er nogen man skal pisse paa. Har super meget magt og er super korrupte.

Kl. 5 om morgenen ankommer vi til Sibolga. Som en lille spoegelsesby, fuldstaendig doed. Et par enkelte gadelygter er taendt og man kan svagt skimte omridset af personer der staar rundt omkring paa gadehjoernerne og snakker.

Vi bliver smidt af ved et lille guest-house, hvor vi faar at vide vi skal vente. Her proever de saa at faa os til at koebe nogle meget dyre billetter til en speedbaad, der skulle vaere den eneste mulighed for at komme Nias. Men den hopper vi selvfoelgelig ikke paa! Vi smutter fra stedet med alt vores baggage, selvom de MEGET GERNE vil opbevare det for os og fortaeller hvor doedsens farlig Sibolga er om natten.
Vi gaar lidt rundt i de moerke gader og proever at finde ud af hvordan vi skal komme til Nias. Stort set alle dem vi spoerger om vej og raad, kan ikke et eneste ord engelsk! Vi moeder dog en tuk-tuk driver der kan lidt, spoerger ham hvor havnen ligger og efter et sted der staar i vores lonely-book, takker paent og gaar videre. Ude foran en bank, stopper vi en anden mand for lige at faa dobbelttjekket, men i det samme kommer tuk-tuk driveren fra foer koerene og for at sige det bliver han pissesur fordi vi ikke var tilfredse med hans version 🙂 Han falder heldighvis lidt ned, og vi lister os vaek derfra.

Det sted der stod anbefalet i lonely-bogen, var hos en mand der hed mr. Omura, men efter nogen tid hvor vi har siddet og ventet ude foran hans hus/garage og efter at have talt med adskillige af hans sleske medarbejdere er vi helt overbevist om de proever at snyde os. Oev Oev…
Vi beslutter os for igen selv at proeve at finde en baad til Nias, da det imellem tiden er blevet lyst. To maend fra mr. Omuras’s sted foelger efter os lige meget hvor vi gaar hen, og de proever rigtigt at virke som vores venner!

Den foerste baad vi finder er aabentbart helt aflyst og er paa vaerksted paa Nias (My ass!). Den anden baad er full-loaded (faar vi at vide af de to maend der foelger os, for ingen paa baadkontoret, eller nogen af den gruppe paa ca. 20 hoejraabende personer der staar lige uden for billetlugen lader til at tale et sprog vi forstaar!)
De siger at der lige har vaeret en baad der sank, hvor alle ombord omkom, men hvis vi giver dem vores pas kan de nok godt finde ud af noget… Ja klart!!! vi skulle fandme ikke nyde noget af at give vores pas til dem.
Lettere skuffet over vi ikke kan komme til Nias, beslutter vi os for at komme vaek herfra. Run Forest, Run!

Igennem de to maend faar vi fat i en minibus, der skal tage os til byen Medan. Chauffoeren kan selvfoelgelig ikke et kuk engelsk, men med maendene som medie faar vi det ordnet saa vi betaler halvdelen nu, og halvdelen naar vi kommer frem. Man ved sku aldrig herude.
Men en smule lettet er vi afsted igen. I en bus vi efterhaanden er saa vant til, hvor vi sidder og gnubber og sveder op af hinanden 🙂

Turen tog ca 12 timer, og det skal lige siges at vi stadig ikke har sovet siden Kuala Lumpur og det eneste vi har levet af er en pakke kiks og lunkent vand.
Vores chauffoer koerer som doed og kritte, og flere gange under turen sporger han efter penge, hvor vi bare med bestemt stemme siger han foerst faar dem naar vi er fremme. Hehe… vi er ved at vaere skrappe til det pis!

Da vi naar byen er traffikken meget taet, og idet han igen vender sig om for at spoerge efter penge, paakoerer han bilen foran os. -skete vidst ikke det vilde, men en god lille diskussion mellem ham og manden fra den anden bil.
Endelig fremme ved lufthavnen. Nu kunne chauforen faa sine penge, problemet var bare, som vi hele tiden godt havde vidst at vi ikke havde nogen! 🙂 Hehe
Der var ikke helt nemt at faa ham til at forstaa at vi for det foerste ikke havde nogle penge og for det andet at V.B. skulle finde en haeveautomat, mens Soeren ville vente ved bussen. Men det gik og vi fik det klaret! Bravo hip hip!
Saa var det bare at finde et fly!!!

Naeste og eneste afgang var om 20 minutter. Yes taenkte vi bare, fandme nemt… Nu koerer det fandme, rock’n’roll ladies here we come!!!!! ….men naeaeaeaeae neeej saadan skulle det selvfoelgelig ikke gaa!!
Vi havde ikke nok af deres valuta til at koebe billetterne, hvis vi skulle haeve skulle det goeres over 20 gange da der var maximum beloeb paa automaten og de skulle minimum bruge en halv time til at credit-godkende vores visa. Mega oev!!! Sooo close!

Men der var ikke andet at goere end at koebe en billet til dagen efter, og saa finde et sted at overnatte.
Som sagt saa gjort. Fandt et meget primitivt, men super lille sted kaldet Sputnik, kostede 10 kr men saa fik vi ogsaa myg og et DOBBELT gulv med i prisen, (elsker at sove i saadan nogle dobbelt gulve)…anyway sidst men ikke mindst faar vi for foerste gang i tre dage koldt at drikke. Hvilken befrigelse…det skal i fandme vaerdtsaette derhjemme! Det kan ikke beskrives med ord saa godt det kolde vand foeltes!
Tidligt op om morgenen og til KL det gik.

KUALA LUMPUR

Saa langt saa godt, Kuala Lumpur lufthavn 10.00 om morgenen (TROEDE VI), vi ser en laekker flyafgang til Phuket kort efter vores ankomst, check in til denne vil lukke 11.30 saa vi skal li slaa halvanden time ihjel og mcdonalds var udset til dette formaal! Vi kommer ind paa McD og vil bestille et laekkert happy meal, vi smovser i os men pludselig ser vi et ur der siger 11.27, what? Jaja der er en times tidforskel fra Medan til KL og vores ure var selvfoelgelig ik synkroniseret saa med en halv cheeseburger haengende i munden fik vi loebet op til skranken og naaede heldigvis vores fly til phuket, last minute!

Phu-ket! Phuket! Vi teamede op i lufthavnen med en malaysisk gruppe af charterturister hvor vi fik sneget os ombord paa deres mini-bus saa vi kunne komme til Patong i Phuket uden at betale en krone, snedigt snedigt siger jeg bare…! Lav-saeson i Patong hvilket betoed at der var ca. et par lommetyve, 10.000 (incl. ladyboys) ludere der manglede kunder og 1500 gamle maend der ogsaa gaar under navnet sex-turister! Nej men det var nu ogsaa meget sjovt, for foerste gang saa vi kaempe boelger saa vi lejede et par surf-boards for en uge. Hotellet vi boede paa hed Rottehullet, stedet min far har ejet, sjovt at se og det var paent billigt + super service (fedte-fedte-fedte). Efter 3 dages tid deltog vi i en god gang fodbold paa stranden, Soeren kom dog galt afsted og forstuvede hans fod, saa haltede han li de kommende 2 uger yes yes,

Da vi sku tilbage og aflevere vores surfboards snuppede vi li en overnatning i en strandby taet paa havnen, de havde den bedste restaurent, Mmmm “Mama’s Restaurent”! Umuligt at finde noget paa deres menukort til over 100 baht (15 kr) saa det endte med at der blev bestilt flere retter for at faa brugt nogle af vores penge, Gordon Bleu, Haj fillet, Baracuda, Sweet&Sour fried rice (Daniel’s yndlings)! Fantastisk maaltid vi indtog der, og det faktum at det er billigt forhoejer bare oplevelsen saa meget mer’ he he!

Vi springer lige en dag i historien til Koh Phi Phi, ifoelge Lonely Planet “The worlds most beautiful place, promise”! Vil lige roebe et genialt forretningskoncept der ku lave dollars i koebenhavn / goer det ihvertfald herude… Man tager et diskotek, bygger en boksering inde i midten, giver alle stive svenskere 1 bucket (cola+redbull+whiskey i en spand) hvis de vil stille sig op i ringen og slaas mod en anden stiv svensker, alle kan saa sidde og se live street fighting en hel aften! Super ide! Smider gerne nogle penge i projektet hvis det sku ha interesse, anyone?
V.B.’s foedselsdag blev fejret med manner’ 31 juli! Der sku spise fint saa vi fandt et halvt dansk sted kaldet HC. Andersen (hvem han var fandt vi aldrig ud af?), der ku vi faa new zealandsk kvaeg koed, det er jo laekkert for saadan nogle 2 meat lovers som os! Ikke nok med det- og lyt nu godt efter- de havde, den fantastiske tyske hvede oel for feinschmeckere, Weihenstephan Weissbier! Kenny’s yndlings fra Langt Fra Las Vegas, helt sikkert!

Phi Phi Ley og Phi Phi Don blev brugt til afstressning, afslapning, lidt massage, en masse gode kajakture ud og udforske hvad oererne havde at byde paa, en sightseeing til alle de populaere steder som f.eks. Maya Bay, kendt fra The Beach og Monkey Beach (Se billederne 😉 )
Phi Phi, smukt sted som vi blev meget glade for og vi vender nok hoejst sandsynlig tilbage igen! Tag jer i agt

Tilbage i Bangkok, et kort transit inden vi vil drage videre til Cambodia, fik smidt noget af vores backpack af hos Jysk Rejsebureau og tog saa i biografen for at se Miami Vice. 1 time og 30 minutter af vores liv vi aldrig faar igen! Jeg tror vi er ude i noget med at Colin Farrell giver en kvaje bajer i lufthavnen…

Cambodia

Cambodia– planen var at vi sku ha en bus fra bangkok til graensebyen Poipet, vi var paent smadrede da vi ikke havde sovet natten forinden, i ved hvordan det gaar. Poipet sku angiveligt huse ikke mindre end 7 store casinoer.

Gambling er forbudt i Thailand saa thai’er soeger nu til Cambodia for at spille.
Vi haabede saa at vi ku stoeve nogle gode poker-games op saa vi ku toerre nogle af de asiater for deres surtopsparede dollars… vil vaere den stoerste fornoejelse, men enten var det fordi at de havde hoert vi kom eller ogsaa har pokerboelgen bare ik rigtigt fanget thai’erne, faktum var ihvertfald at vi ku ik finde noget texas hold’em, kun poker hvor man spiller mod huset! BLAH! Tror de ikke vi kender til -EV, sandsynlighedsregning og pot odds, saa vi loeb hurtig over og spillede paa rouletten og paa heste de naeste 2 dage! Skal retfaerdigvis naevnes at de heste vi spillede paa faktisk endte med at blive vores venner, vi fik et saerdeles godt forhold til dem, specielt kl 05.30 om morgenen var det en sand fornoejelse at vinde paa Rocket Ride, Quick Fix eller Think Big.
Har ogsaa lige en anden god historie til vores Berlingske venner, vi fandt en hest der hed Bolvinkel (For real, det hed hesten sku!!), vi foelte vi blev noed til at spille paa denne hest og da Bolvinkel gav odds 53 endte det faktisk med vi tjente en stor sjat paa Hr Bolvinkel da den vandt 2 gange. Tak Hr Bolvinkel! HEHE
Times fly! …alt var endda gratis paa casinoerne, laekre madretter og drinks blev serveret til de eneste hvide i Poipet!
“Its immoral to let a sucker keep his money.”. Matt Damon, Rounders

Ikke mere gambling, ud af Poipet og til Siam Reap, en vej der er berygtet for sin tilstand, men denne historie faar i naeste gang, hvor bloggen vil tage sin start i Siam Reap….! Byen der huser et af verdens syv vidundere ANGKOR WAT!

Saa faar i ikke mere for nu, en masse ting er sket her i Cambodia og de fortjener naesten sin egen blog, saa vent 14 dage saa faar i en masse fantastiske billeder og gode historier herfra!

~CARPE DIEM~
kys fra Verdens Bedste!

ps. En stor tak til Ida for alle hendes dejlige kommentarer, varmer os om hjertet!